Anton Rasmus Christiansen

Af Jørn Christiansen  

 Anton, min farfar, havde en omtumlet barndom, han blev født i Nakskov d. 17. juni 1883, men allerede to uger efter døde hans mor. Anton blev hjemmedøbt dagen efter sin mors død, og han er formodentlig kommet i pleje hos sin mormor, Martinette, og morfar, møller Rasmus Hansen, i Skelby, for han blev fremstillet i Skelby kirke, efter hjemmedåben, den 23. december 1883.

Antons bedsteforældre flyttede til Gedesby for at blive bestyrerpar på fattiggården den 15. oktober 1886, og så antager jeg, at han flyttede ind hos sin moster Julie Jette, hvis mand var møller og bager, formodentlig på møllen i Skelby. Det næste jeg har kunnet finde om lille Anton er, at han syv år gammel, ved folketællingen i 1890, boede som plejebarn hos sin moster i Skelby. Mosteren boede på det tidspunkt alene med Anton og sine egne børn Sofus og Anna Martinette, et tredje barn Georg døde året før, et år gammel. Hendes mand var rejst til Amerika for at se, om der kunne være en fremtid for dem derovre, og i september 1891 rejste moster og børnene af sted sammen med bedstefaderen Rasmus Hansen, og Antons tilværelse ændredes igen.

             
                 Gedesby fattiggård, som den så ud, da den blev brugt til alderdomshjem. (Foto Gedser Lokalarkiv)

Han fortsatte i Skelby skole, men han flyttede ind på fattiggården hos sin mormor, Martinette, som nu var blevet bestyrerinde efter at hendes mand var rejst til Amerika. Martinette ansøgte Gedesby sogneråd om tilladelse til at lade Anton bo hos sig på fattiggården, og det fik hun mod at betale 30 Kr. om året for hans ophold. Gedesby fattiggård lå lige der, hvor gl. Gedser Landevej krydser jernbanen, så det er ikke ret langt fra Skelby. Bygningerne er i dag fjernet, og grunden fremstår som et græsareal.

Der gik kun et par år, så væltede hans verden igen; Martinette søgte sin afsked som bestyrerinde på Fattiggården, fordi hun skulle være husholderske for gårdmand Hans Pedersen Suder, hvis kone var død den 22. marts 1893, han boede i Birkemosen. Ansøgningen blev behandlet på sognerådsmødet den 11. april 1893. Den 3. maj 1893 ankom der en ny bestyrer på fattiggården, og en uge efter d. 12. maj blev Anton meldt ud af Skelby skole. Han startede dagen efter i Gedser Odde skole, som lå næsten helt ude ved fyret bag ved gården Frisenfelt.

           Gedser Odde Skole i 1891 (Foto Gedser Lokalarkiv)

Da Anton blev konfirmeret i 1897, står der i kirkebogen, at han er i pleje hos gårdmand Hans Pedersen. Der er ingen tvivl om at Hans Suder, som han oftest benævnes, blev optaget i familien, for da Antons far Niels Peder blev gift med Johanne Margrethe Rasmussen den 24 marts 1896, er Hans Suder forlover og han stod, sammen med Martinette, fadder ved deres eneste barn Andreas Martins dåb i 1897. Ved folketællingen i 1901 er Hans Pedersen Suder og Martinette flyttet til Langgade 91 i Gedser, men Anton boede ikke mere hos dem; Martinette bruger i øvrigt sit pigenavn Sørensen ved denne folketælling, hvor hun i 1906 igen kalder sig Hansen.

Anton blev indkaldt til marinen den 2. juni 1905 og indkvarteret indtil den 30. juni 1905 på kaserneskibet Sjælland, som var et søsterskib til fregatten Jylland. Sjælland lå forankret ved Holmen i Københavns havn.
Fra den 1. juli 1905 gjorde han tjeneste som artillerist på krydseren Gejser og han blev hjemsendt den 30. september samme år.
Senere på året skete der imidlertid en begivenhed, der gjorde, at han blev ekstraordinært indkaldt den 20. november. Den danske prins Carl var blevet udråbt til at være Norges Kong Haakon VII, og den 23. november 1905 afgik Kongeskibet Dannebrog med den nye konge og dronning Maud til Oslo eskorteret af panserskibet Olfert Fisher og krydseren Gejser, med Anton ombord. Skibene vendte tilbage den 1. december og dagen efter den 2. december blev Anton igen hjemsendt. Han blev overført til Kystartilleriet, men hvor længe han var der har jeg foreløbig ikke fundet ud af. På billedet af ham i Kystartilleriets uniform, kan man på romertallet II, i kasketten, se, at han var tilknyttet 2. Artilleribataljon, som på det tidspunkt havde til opgave at bemande Københavns landbefæstning.

Anton opgav til marinen, at hans livsstilling var fisker, det må være noget han har fundet på for at blive indkaldt til marinen, selvom jeg må tilstå, at jeg ikke ved, hvad han lavede fra han kom ud af skolen, og til han blev indkaldt, og jeg har ikke fundet ham i folketællingen 1901. 

Det eneste jeg har hørt om hans fiskeri er i de historier, som fortaltes om og af ham. Birgitte, en af medhjælperne på arkivet i Gedser, hun havde gået i skole sammen med Antons yngste søn Viggo, fortalte, at farfar engang var ude og sejle i en lille fiskerjolle sammen med en anden mand. På et tidspunkt åbnede farfar lugen til hyttefadet i jollen, kiggede ned og udbrød, vi er sprunget læk, skynd dig at øse, og hans stakkels kammerat forsøgte med stor energi, at tømme hyttefadet for vand. Min fætter Frede kunne huske denne episode: En fritidsfisker i Gedser havde sat kroge på en lang line ud for Gedser havn for af fange sild. Om aftenen tog Anton ud i en jolle med en spand spegesild og satte dem på mandens kroge. Den pågældende, som vist nok ikke var en af de skarpeste knive i skuffen, skulle efter sigende have undret sig over denne specielle fangst, både da han tog den op, men også siden når han fortalte historien i byen. Resten af byen kendte naturligvis forklaringen. 
En enkelt historie mere, godt nok ikke om fiskeri, men dog om vand: En dag var det så lavvandet i Gedser havn at færgen ikke kunne komme ind på grund af for ringe vanddybde. Anton, som på det tidspunkt arbejdede ved DSB, fik en af trafikassistenterne til at gå ind til stationsforstanderen for at bede om nøglen til vandtårnet. Da stationsforstanderen ikke kunne forstå, hvad han skulle bruge den til svarede trafikassistenten, at han skulle lukke noget vand ud i havnen, så færgen kunne komme ind. Han blev sendt ud af en storgrinende stationsforstander, men siden den dag hed han aldrig andet end "Vandtårnet". Stationsforstanderen vidste med det samme at det var Anton, der igen havde været på spil. 
Anton var kendt i hele Gedser for sådanne jokes, og de af os som kan huske farfar kan nemt tro på historierne.

Næste gang vi finder noget om Anton, er ved folketællingen 1906, da var han ansat og boede hos købmand Christian Olsen på Langgade i Gedser. En af de andre ansatte var Laura Johanne, som han fik et godt øje til, de blev gift den 4. marts 1910, tre uger før de fik deres første barn, Svend. Om Laura Johannes opvækst og baggrund kan der læses i artiklerne om uægte børn og om hendes morfar Anders Mortensen

Laura Johanne og Anton

Hans Pedersen Suder døde den 27 oktober 1901, og Martinette arvede øjensynlig huset, for ved folketællingen i 1906 boede hun alene i huset og benævntes som husejerske. Da Anton og Laura Johanne blev gift d. 4. marts 1910, var hun stadig hos købmanden, medens Anton havde startet øldepot for Tuborg i sin mormor, Martinettes, hus. Anton og Laura Johanne fik deres første barn, Svend, den 28. marts 1910. Martinette blev boende sammen med det unge par, hun var der ved folketællingen i 1911 og hun døde den 21 marts 1912.

 Sidst redigeret 8. november 2021.

Disse to billeder er ikke taget på samme tid, men de er sat op, som husene ligger i forhold til hinanden.
 Begge billeder er brugt som postkort, ølvognen som julehilsen 1911 og det andet som konfirmations hilsen i april 1912.
Anton står på ølvognen, formodentlig sammen med Svend. De boede i huset til højre, og det er Martinette og Laura Johanne med Svend på armen.