Lenes familie

Jørns familie

Artikler m.m.

Nyheder



 Mail til Lene
Mail til Jørn


In English

 

Fotoalbum
Børnebørn
Hurtigruten 2006
Færøerne 2007
Mosel 2007
Bornholm 2008

Grønland 2008

Rusland 2009

Østrig 2009

Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014

 

Uægte børn

Af Jørn Christiansen 

Når man blader igennem de gamle kirkebøger kan man ikke undgå at støde på ”uægte” børn, præsten gør tydeligt opmærksom på det. Mange gange står der noteret hvor moderen opholdt sig timåneders dagen før fødslen, fordi den kommune hvor barnet er undfanget skulle betale fra deres fattigkasse hvis ikke moderen kunne forsørge barnet.

Dødeligheden var stor blandt de uægte børn, mange døde i løbet af de første måneder.

Min farmor, Laura Johanne, der blev født i 1889, var et af disse uægte børn, oldemor fødte hende hjemme hos sine forældre i Nykøbing F., og præsten har omhyggeligt noteret, at hun er uægte og, at den udlagte barnefader er en Tjenestekarl Anders Andersen af Viskinge. Det står yderligere oplyst at moderen, Karen Marie Mortensen, opholdt sig på timåneders dagen på en mejeriskole i Olstrup ved Holbæk. Det er også noteret i kirkebogen i Nykøbing at fødslen er noteret i kirkebogen i Bregninge ved Holbæk, der står nu kun moderens navn så det kunne ikke bruges til noget. Det viste sig at Anders godt nok havde påtaget sig faderskabet, men da de ikke var enige om størrelsen af børnebidraget blev der indledt en alimentationssag ved Skippinge Herreds politiret i Kalundborg. Karen Marie indledte retssagen med at skrive et brev til "Höjvelbaarne Hr. Kammerherre, Amtmand Bille R. af D. p.p.", hvor hun blandt andet skriver: "tillader jeg mig at andrage Deres Höjvelbaarenhed om at drage omsorg for, at han tilpligtes at betale mig et passende Bidrag". Hun har muligvis selv skrevet brevet, men hun har sikkert ikke forfattet det. Der blev afholdt to retsmøder i Kalundborg, og imellem dem ét i Nykøbing F. Afskrifterne af retssagen han ses her.
Laura Johanne kan ikke løbe fra at hun er født som et ”uægte” barn, ved konfirmationen i 1904 noterer præsten at hun er et uægte barn i pleje hos handelsmand Anders Mortensen. Der står intet om at det er hendes morfar hun bor hos.

Min mormor, som var polsk sæsonarbejder fik et uægte barn Sofie d. 12. januar 1915, faderen var hendes senere ægtemand, min morfar. Lille Sofie blev, selv om hendes far var dansker, ikke automatisk dansker, når moderen på det tidspunkt var udlænding. Den 22. februar sender Thoreby Sogneråd en ansøgning til Lolland-Falsters Stiftsamt om at "meddele Barnet Fødehjemstedsret". Dette blev nærmest rutinemæssigt afslået, for allerede den 24. februar skriver Stiftsamtet en resolution med afslag. Afskrift af ansøgningen kan ses her. Sofie blev sat i pleje, men hun døde hos plejefamilien knap 11 måneder gammel d. 3. december 1915. Et halvt år senere d. 16. juni 1916 bliver forældrene gift.

Min familie havde Klakkets mølle i Taagerup ved Rødby i tre generationer i 1800 tallet, og under min granskning der, er jeg stødt på et par uægte børn. I 1840 fik tjenestepigen på møllen et uægte barn, i kirkebogen er noteret:

Taagerup kirkebog:

HANS JØRGEN JENSEN f. 13-10-1840. d. i Kirken 25-10-1840.
Forældre: Pigen Margrethe Rasmusdatter tjenende paa Klakket Mølle, som barnefader udlagt ungkarl Jens Hansen, der tjendte sidst hos Gdm. Hans Løye i Taagerup, men ere nu aresteret i Maribo for bedrageri.

 NB den udlagte barnefader har vedgaaet paterniteten ved skriftlig tilstaaelse i vidners overværelse.

Fire år senere gik det galt for den stakkels Margrethe igen:

Taagerup kirkebog:

RASMUS RASMUSSEN uægte barn f.30-4-1844. d.23-6-1844.
Moderen Margrethe Rasmusdatter opholdende sig i Taagerup fattighus
Faderen angivet at være ungkarl Frits Ditlev Marthinsen møllersvend
forestaaende møllen hos sin fader Marthinsen, boende i møllehuset
ved Klakket Mølle i Hyltofte.

Der står ikke at faderen har vedgået paterniteten, det gjorde han nemlig ikke. 30 april 1845 står Fritz i Herredsretten i Fuglse anklaget for at være far til et barn født af pigen Margrethe Rasmusdatter i Thorslunde. Han nægter faderskabet, og ved et nyt retsmøde samme sted den 5. november samme år bliver der ikke ført bevis for, at han har haft legemlig omgang med hende på en sådan tid, at han kan være far til barnet. Det var før blodprøverne og DNA testen.

På folketællings listen fra 1845 oplyses det, at Margrethe bor i Fattighuset i Taagerup og ernærer sig ved at sy for folk.

Lille Rasmus blev kun tre år gammel:

Taagerup kirkebog:

Død 28-5-1847. - Beg.2-6-1847.  3 Aar.
Rasmus Rasmussen, Søn af Pigen Margrethe Rasmusdatter.
den udlagde barnefader fralagde sig Paterniteten ved eed.
Moderen som bor i Hyltofte faar bidrag fra Fattigkassen.

En af grundene til at Fritz nægtede er måske, at den nye tjenestepige på møllen får et barn lige før det sidste retsmøde:

Taagerup kirkebog:

CHRISTEN MAINK MARTINSEN f.27-10-1845. d. i Kirken 29-12-1845.
Forældre: Pigen Ane Margrethe Christensdatter. som barnefader er
udlagt Møller Marthinsens søn ungkarl Fritz Ditlev Marthinsen
begge af Taagerup.

Denne gang vedgår Fritz det og barnet får hans navn, men de bliver ikke gift før i 1849, seks uger før Ane Margrethe føder deres andet barn.

Jørn Christiansen, redigeret den 25. januar 2009