Bjarne Glintborg Christensen

  Notater:

Brev fra Bjarne Christensen, 1970-80'erne, til Grete Jacobsen:

".... Peter, han var den næstyngste og var maler - i lange tider vagabonderede han og gjorde Laust V så gal, at han ikke ville se ham - men heldigvis var han pæn i de sidste år han levede ..."

Om Laust Vistisen og Christine Holmgaards søn Karl (1881-eft.1915):



Brev fra Bjarne Christensen, 1970-80'erne, til Grete Jacobsen:

".... bager Carl, han havde et strengt liv, han blev gift med en gårdmandsdatter i _jergrav (?), der købte et bageri til ham, blev gal på konen (der var 2 piger) og gik sin vej - men uden at tage en øre med - han gik på landevejen i en menneskealder - den dygtigste svend, fortalte en bagermester mig, men han ville ikke have fast arbejde - han ville bare være sig selv - en vagabond med urkæde og lommeur og altid proper og ren. Fortalte aldrig når vi mødtes, at jeg var en nevø af ham - og afslog at køre med mig selv når vi skulle samme vej og afslog altid at modtage penge af mig - besøgte aldrig familien i Skive, men på kirkegården, der kom han...."

Om Else Laursdatter:

Brev fra Bjarne Christensen (d. 4.april, intet årstal, men sikkert 1970'erne) til Grete Jacobsen (Else Laursdatter er Bjarne Christensens oldemor):

"...hun døde ... højt oppe i årene, 91-93 år gammel - brugte ikke briller - hørte godt - huskede fint - samtidig velbegavet - men meget bestemt i sine meninger - dem hun syntes om viste hun det - men også omvendt - typen på en stærk kvinde - der bliver husket."

Om Else Laursdatter, sønnerne Laust Vistisen og Chresten Vistisen:

Brev fra Bjarne Christensen 2/8-1980 til Grete Jacobsen:

"Den gamle Else Vistisen Laust V.s mor, som min mor var opkaldt efter, og som ikke vidste hvor god hun skulle være imod mor (= Else Christensen, Skive), kan jeg dunkelt huske lidt af \endash eller måske ikke fordi mor har fortalt det \endash jeg skulle sidde på hendes skød \endash men små børn har vist altid haft en vis form for skræk for ældre eller gamle mennesker \endash hun havde røde øjne \endash og jeg skreg \endash hvilket jeg længst har fortrudt."

Hver dag, når jeg gik op til skolen efter det store frikvarter (12 \endash 13 ¼) skulle jeg op til Laust Vistisen med Skive Folkeblad \endash vi havde det jo gratis \endash som regel sov han \endash men ellers sagde han ikke ret meget - vi var alle (børn) lidt bange for ham \endash derimod hans bror Chresten Vistisen var en smuk mand (bedstefar også). G (= Gudrun, Bjarnes hustru) sagde engang til ham: onke Chresten du har vist været en flot fyr da du var ung \endash og pigerne var de ikke vilde med dig? \endash "jo, det kan nok være", sagde den gamle."
(Fra Katrine Kielland-Brandt)