Gustavus Blom

  Notater:

Gustavus blev som den første fra Blom familien begravet i Huitfeldts gravkapell ved Hurum kirke. Han døde på Asker præstegård hvor han gjorde ophold hos sin svoger sognepræsten efter en rejse til Christiania hvor han "havde forkølet sig ved at gjøre Nytaarsvisitter i Silkestrømper". Han blev sat i gravkapellet i en gul egekiste med en messingplade hvorpå der stod:

Her giemmes det hvilende Støv
af min Ven Menniske Vennen
som de modigste Taarer, de ifrigste Ønsker
søgte forgiæves at hænte tilbage
den i livet Welædle og højfornemme, nu i Døden salige
Her Gustavus Blom,
som var, medens han levede, en dydig Medborger
en ærlig og uegennyttig Handelsmand,
en exemplarisk og opbyggelig Christen
for nødlidende en sikker Telflugt, og villig Hielper-
for Slægt og Venner en trofast Broder og ædelmodig ven
for 2de Hustruer en kierlig og elsket Ægtemand
for 12 Børn en øm og uforglemmelig Fader
av hvilke 6 Sønnerog 4 Døttre ennu telligemed 40 Børnrbørn
grædende velsigne dette Støv, forladt af sin Sjæl
som foer over Grændserne imellem Tiden og Ævigheden d. 14de Ianuari 1777.
Hans Omgang i Verden i næsten 64 Aar bedrøvede ingen
hvad Under da, at hans Bortgang, av denne Verden bedrøvede alle.
Dette er Gienlyden, af det almindelige Rygte som forkynder hans Dyder
og byder Avind selv,knælende for hans Grav, at æviggiøre hans Minde
Ia at sætte ham til Mønster
for den sildigste Efter-Verden af dødeligeSlægter.
Lyksalig Døde, dit Arbeide er nu lønned
dine Ønskerkronede med ævig Lyksalighed
Farvel
din Erindring er hellig hos de sørgende Efterlevende.
(Kilde Personalhistorisk Tidsskrift 1883).

Gustavus blev gift med Susanne Reth, datter af Ener Reth og Ukendt, den 10 Feb. 1739. (Susanne Reth blev født den 2 Sep. 1715 og døde den 21 Mar. 1771 i Hurum, Norge.)