Vagn Astrup 
Skrevet af Lene Astrup

Vagn Nielsen, som han blev døbt, blev født i Vester Grønning i 1915. Han var søn af ”faster Signe” (født Nielsen), fars faster – eller rettere tante, da hun var gift med bedstefars bror, (Peder) Kristian.

Han blev født før de blev gift, og hvem der var far til ham, ved jeg ikke, med det var, så vidt jeg ved, ikke Kristian. Jeg ved ikke, om han blev adopteret, men han fik navnet Astrup kort før sin konfirmation i 1930, kan man se af kirkebogen. Jeg tænker, at det var det navn, han hele skoletiden var kendt under. 
Han voksede op ved Grønning i Salling, og tilbragte megen tid ved Skive Fjord, hvilket da også førte til, at han blev en meget dygtig svømmer. Han var i det hele taget en ivrig idrætsmand, gymnast, roer og bokser. På et tidspunkt sejlede han fra Skive til Fur i kajak uden at kæntre, trods den kraftige strøm.

Han havde erhvervsmæssigt prøvet lidt af hvert: Skovhugger i Nordsverige, sejlmager på Fyn for blot at nævne noget. En overgang var han overbevist om, at hans fremtid lå inden for lærergerningen, og havde derfor et ophold på Krabbesholm Højskole som forberedelse hertil, efterfulgt af ophold på Esbjerg Højskole og Elbæk Lærerhøjskole. Jeg vidste fra far, at han havde været med i modstandsbevægelsen og på et tidspunkt var gået under jorden. I Frihedsmuseets database over modstandsfolk kan jeg se, at han har været tilknyttet Padborg i militærgruppen. Hvor han har opholdt sig og hvad han har levet af i den periode, kender jeg intet til, men i databasen står han som "elev". Desværre er alle hans søskende døde ligesom de fleste i den generation, så der er ingen, jeg kan spørge yderligere ud.
Han må have været gennem en længere periode med overvejelser om uddannelse, for først i 1950'erne, som 35-årig fandt ud af, at det var livet til søs, der stod ham nærmest, og at han ville ud at sejle. I efteråret 1958 regnede han med at starte på Svendborg Søfartsskole, hvor han ville uddanne sig til styrmand. Han havde allerede bestået navigationseksamen. Det kom imidlertid til at gå anderledes:

Mand over bord!
I foråret 1958, var han forhyret på det 4275 tons store norske tankskib Anne, da han faldt overbord i Det Caraibiske Hav. Ingen opdagede noget, så skibet sejlede videre, og først da man ankom til havn, opdagede man, at han var væk. På skibet havde man ikke store forhåbninger om at se ham igen, da man jo ingen anelse havde om, hvor længe han havde været væk. Alle skibe i området blev alarmeret. Nedenstående er fra en amerikansk avis, der omtalte begivenheden:

Eugene Register-Guard – May 20, 1958

Det viste sig, at han var faldet over bord, sandsynligvis ud for havnebyen Christobal, et farvand fyldt med hajer. Selv om chancerne for redning ikke var store, da han hverken havde redningsvest eller andet til hjælp, gik reflekserne åbenbart i gang, og han begyndte at svømme. Måske naturligt for en dygtig svømmer. Det blev en tur på 5½ time, før  en Panama-liner, Christobal, så ham og fik ham samlet op i en redningsbåd og sejlet ind til et hospital!  Han var da 14 sømil uden for havnebyen Christobal (1 Sømil = 1852 meter). Efterfølgende har han fortalt, at han havde set flere både sejle forbi, men han har jo også blot været en prik i havet, så hvordan skulle de se ham? Senere på året blev begivenheden brugt af avisskribent i en klumme, se nedenfor:

Tri City Herald -  Sep 14, 1958

Han fik et længere hospitalsophold i Amerika, før han kom hjem, for selv om vandet havde været lunt og ikke skadet ham, så var oplevelsen i sig selv så chokerende, at det satte varige spor.
Jeg husker, at han var med til en familiekomsammen hos min farfar efter dette, og han sad blot på en stol hele aftenen uden at sige mange ord. Det var ganske vist ikke længe efter, at han var kommet hjem til Danmark, men det var ikke sådan, han normalt havde været før i tiden, så der var meget forandret.
Det viste sig, at han ikke længere var i stand til at tage del i det liv, han havde været særdeles aktiv i tidligere, og den planlagt uddannelse blev droppet. Han var ikke i stand til at klare sig selv længere og måtte på plejehjem. Det blev i Odense, hvor en af søstrene, Ane, boede, og hun ville gerne være i nærheden af ham, og var måske den, der ville have bedst mulighed for at besøge ham.

Fra Modstandsdatabasen ved jeg, at han døde i Odense 20. juni 1984, men hans død har jeg ikke fundet i kirkebogen, da jeg først fik oplysningen efter, at heller ikke de døde kan søges i kirkebøgerne før efter 50 år. Af samme grund ved jeg heller ikke endnu, hvilket plejehjem han var på.

Kilder:
Grønning kirkebog
Modstandsdatabasen
2 avisnotitser fra amerikanske aviser
Artikel i Skive Folkeblad
Flere familiemedlemmer

Redigeret 9. oktober 2011