Lenes familie

Jørns familie

Artikler m.m.

Nyheder



 Mail til Lene
Mail til Jørn


In English

 

Fotoalbum
Børnebørn
Hurtigruten 2006
Færøerne 2007
Mosel 2007
Bornholm 2008

Grønland 2008

Rusland 2009

Østrig 2009

Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014

 

 

Jørgen Bertelsen Taulov
Af Jørn Christiansen

Jørgen Bertelsen Taulov er min 8 x tipoldefar; han blev født den 6. april 1606 i Taulov, hvor hans far Bertel Iversen var præst, og senere provst i Elbo Herred. Hans mor Ellen Jørgensdatter var præstedatter fra Udby på Fyn. Navnet Taulov fik han ikke ved dåben, det tog han senere fra sin fødeby, da han fik en akademisk uddannelse.

Han oplevede en hel del i sin tid, og nedenstående er en kort gennemgang af den del af hans liv, som jeg har fået opsnuset. Jeg har beskrevet det lidt mere udførligt her på en anden side.

Den lille Jørgen blev seks år gammel sendt i skole i Middelfart, og man må jo nok gå ud fra, at han har boet i Middelfart, medens han gik i skole der. I 1617 blev han sat i den lærde skole i Kolding, hvor han gik i 4 år, og derefter rejste han 16 år gammel til Roskilde for at tage studenter eksamen i Roskilde Domskole. Han fik sin eksamen i 1625, og blev derefter indskrevet på Københavns Universitet under navnet Georgius Bartholinus Colding. Det var helt almindeligt, at ens navn blev ”latiniseret” medens man gik på universitetet.

To år efter var han tilbage i Kolding, hvor han blev ansat som hører (lærer) på sin gamle skole, men der var krig i Jylland, kejserens tropper havde indtaget Holsten og Jylland. Jørgen blev frarøvet al sin ejendom af de udenlandske tropper, og han måtte flygte til København på en skude. Kvalerne var dog ikke forbi, ved Æbelø nord for Fyn blev skibet angrebet af sørøvere, og hvis Jørgen havde flere ejendele, forsvandt de nok da.

Om foråret, den 10. maj 1628 blev han ansat som hører på Roskilde Domskole, hvor han var i tre år. Medens han var i København og Roskilde læste han igen på universitetet og tog Bachelor graden.

Roskilde Domskole tildelte ham et rejselegat og den 3. juni 1631 stod han ud fra Helsingør på det kongelige skib De 3 Løver. Han kom til Nederlandene, nærmere betegnet Friesland, hvor han indskrev sig på universitetet i Franeker under navnet Georgius Bartholinus Thaulenius. Han var der et års tid, og besøgte i den tid også de Hollandske byer Amsterdam, Rotterdam, Haag med flere.

Jørgen blev imidlertid angrebet af feber, og han måtte skyndsomst begive sig hjemad. Han blev i Kolding hos familien i seks uger, hvorefter han rejste mod København. Han kom ikke længere end til Fyn, hvor biskoppen, Hans Mikkelsen udnævnte ham til rektor på Nyborg gymnasium; det var den 26. maj 1632.

Det blev ikke til nogen lang karriere her, for Danmarks Riges Råd udpegede ham til at tage på en dannelsesrejse som hovmester for den unge adelsmand Niels Wind. Det var meget almindeligt, at unge adelsmænd blev sendt udenlands sammen med en ældre erfaren person, for at få en international uddannelse og lære sprog.

De rejste fra Danmark den 22. august 1633 for at besøge Holland, England, Frankrig, Schweiz og Italien. Rejsen foregik over land, og den 4. september 1633 ankom de til Amsterdam ridende på en elefant, historien melder ikke noget om hvor langt de havde redet på den. De blev indskrevet på universitetet i Leyden, hvor de var et halvt års tid, hvorefter de rejste til England. Det var et kort ophold i England, de ankom til London den 12. juni 1634, og allerede den 24. juni var de i Paris, hvor de efter et par dage rejste videre til Orleans.

De kom til Angers hvor de blev indskrevet på den dengang berømte Rideskole. Rideskolen var meget populær hos de unge europæiske adelsmænd, for her kunne de lære de ”eleganteste ridderlige idrætter”, samtidig med, at de lærte det franske sprog. De var der i et år, og efter et kort gensyn med Paris kom de til Geneve den 1. november 1635.

Turen fortsatte til Italien hvor de kom til universitetet i Padua i december. I Padua har de sandsynligvis boet hos den danskfødte læge Johan Rhode, som underviste på universitetet. Johan Rhode var kendt for at åbne sine døre for danske og andre europæiske studierejsende, og han forsynede dem også med introduktions skrivelser til indflydelsesrige romere, hvis de skulle til Rom. Det skulle Jørgen Taulov og Niels Wind, de rejste til Rom i april 1636 for at overvære påske højtiden, som i den katolske hovedstad var en fantastisk oplevelse, også for et par reformerte danskere. Der var allerede dengang turistguides, eller fremmedførere, og én af de mest kendte var en af Pavens Schweizer gardister Giovanni Alto, der som bijob i mere end 50 år øste ud af sit historiske kendskab til Rom, til de mange tilrejsende. Giovanni Alto førte bog over de fleste af dem, som han havde hjulpet, det blev til fire bøger, som i dag befinder sig i Vatikanets bibliotek. Jørgen Taulov og Niels Wind er nævnt i bøgerne.

Rejsen fortsatte til Napoli og tilbage over Livorno, Marseilles og Lyon til Paris hvor de ankom den 28. juni 1636. De blev i Paris et år og rejste via England til Nederlandene, hvor de kom tilbage til universitetet i Leyden den 27. august 1637.

I februar var de tilbage i Danmark efter næsten fem års rejse rundt i Europa, Jørgen Taulov førte dagbog på rejsen, men den er øjensynlig desværre gået tabt, der findes kun enkelte uddrag i andre bøger.

Tilbage i Odense blev Jørgen Taulov udnævnt til Konrektor (Vicerektor) ved gymnasiet, og året efter den 21. maj 1639 blev han af Københavns Universitet udnævnt til Magister. Den 7. juni 1639 bliver han udnævnt til professor i etik og latin ved Odense Gymnasium, en stilling han beholder, næsten til han dør.

Nu var det et passende tidspunkt at blive gift, Jørgen beder biskoppen om at spørge Karen Willumsdatter om hun vil gifte sig med ham, det vil hun godt. Karen var enke efter Borgmester Jørgen Nielsen Skriver, de blev trolovet tre uger senere og gift den 3. november 1639. Ægteskabet var så vidt jeg ved barnløst, og Karen døde 14. august 1651.

Jobbet som professor var ikke direkte lønnet, indkomsten kom fra tiender fra forskellige jordbesiddelser, og Jørgen Taulov arbejdede hårdt på at skaffe sig mest muligt, blandt andet ved en ansøgning til kongen Christian IV. Det lykkedes vist godt for ham, han blev en af de mest velhavende i Odense.

Efter at Karen var død giftede Jørgen sig den 10. oktober 1652, med Margrethe Jeremiasdatter, en datter af slotsskriver ved Koldinghus, Jeremias Wulff. Parret blev gift i Sct. Nicolaj kirke i Kolding. Margrethe blev min 8X tipoldemor. De fik tre børn, Bertel født den 2. september 1653, Anne Cathrine, som blev min 7X tipoldemor i 1654 og endelig Karen født i 1655. Margrethe Jeremiasdatter Wulff døde den 5. januar 1656, muligvis kort efter fødslen af datteren Karen.

Den 5. april 1657 giftede Jørgen sig med Karen Hansdatter Bruun, som var enke efter Professor Jens Winding og datter af borgmester Hans Bruun. Dette ægteskab var barnløst, og Karen Bruun døde den 26. november 1662.

To år efter giftede han sig med Else Mule, enke efter Købmand og Rådmand Herman Hahn. Der var heller ingen børn i dette ægteskab, men Else Mule havde 2 voksne børn, Susanne på 19 år og Jørgen på 17 år.

Stedsønnen Jørgen Hahn gik i stedfaderens fodspor idet, han blev ansat som adjunkt på gymnasiet, og den 11. maj 1673 blev han Konrektor. To år efter blev Jørgen Hahn gift med sin stedsøster Anne Cathrine og de blev mine 7X tipoldeforældre.

Efterhånden som Jørgen Taulov blev ældre, overtog Jørgen Hahn mere og mere af hans arbejde på gymnasiet og i 1678 overtog han professoratet.

Jørgen Bertelsen Taulov døde den 14. maj 1680 74 år gammel, og han havde tjent det offentlige i over 53 år, hvilket gjorde ham til ”Jubel lærer”. Han blev begravet i St. Knuds kirke i Odense.

Redigeret den 25. oktober 2009.