Lenes familie

Jørns familie

Artikler m.m.

Nyheder



 Mail til Lene
Mail til Jørn


In English

 

Fotoalbum
Børnebørn
Hurtigruten 2006
Færøerne 2007
Mosel 2007
Bornholm 2008

Grønland 2008

Rusland 2009

Østrig 2009

Italien 2009
Schwartzwald 2009
Island 2014

 

 

En skæbne i Amerika i slutningen af 1800 tallet.

Af Jørn Christiansen

Under gennemgang, på Landsarkivet i København, af gamle bilag og regnskaber fra Skelby Gedesby Sogneråd faldt jeg over dette gamle brev. Det har ikke noget med min familie at gøre, men det fortæller en lille smule om én af de mere end 120, alene fra Skelby, der rejste til USA de sidste tyve år af attenhundrede tallet.

Afskrift:

 Bilag 45, 1883 (Sognerådet i Skelby Gedesby Kommune).

Sondag den firetyvende Februar.

jeg vil tage til penneng og spörge sonnedraadet om og ikke vel sende mig min konne og börn her op vis i ikke vil saa kan i have for nöise at fode hende til hun dör for jeg kan ikke selv dag jeg har ikke penge for jær har Veret meget Syg og spendte mine peng alle sammen og mange flere thil saa jeg kan ikke vende at jeg kan löse hende herop for det forste men naa jeg har hende her saa kan jeg fode hende for de samme penge som jeg giver i kost for mig selv

Nu vil jeg slutte mit Brev for denne gang
Mr Rasmus Hansen
Mineapolis Harvester Works
Mineapolis Minnesota
Nordt Amerrikka

”Oversættelse”:

Søndag den fireogtyvende februar.

Jeg vil tage til pennen og spørge sognerådet om de ikke vil sende min kone og børn her op. Hvis ikke, kan I have fornøjelsen af at føde hende til hun dør, for jeg kan ikke selv da jeg ikke har penge for jeg har været meget syg og brugt alle mine penge og mange flere til, så jeg kan ikke forvente at jeg kan hente hende her op med det første, men når jeg har hende her, så kan jeg føde hende for de samme penge som jeg giver i kost for mig selv.

Nu vil jeg slutte mit brev for denne gang.
Mr. Rasmus Hansen
Mineapolis Harvester Works
Mineapolis Minnesota
Nord Amerika.

 Jeg syntes at det var et rørende brev, så jeg forsøgte at finde ud af lidt mere om den stakkels Rasmus. På Rådhuset i Væggerløse (Sydfalster Kommune) fandt jeg forhandlingsprotokollen for Sognerådet i 1883. Det viste sig at sagen var blevet behandlet på mødet den 24. marts 1883, og udfaldet var negativt for Rasmus:

 Rasmus Hansen i Amerika (søn af Husmand Ole Hansen i Skjelby) har ifølge Skrivelse forlangt Rådet til at sende hans Kone og Børn over til ham, da han ikke fandt sig selv i Stand dertil. Rådet kunde ikke indlade sig herpaa. Svigerfaderen har begjært Hjælp til Sønnekonen hvis ikke Rådet ville sende hende til Amerika. Da man ikke har Ret hertil, vedtog man at yde hende en maanedlig Understøttelse paa 5 Kr. beregnet fra 24de Marts Dato.

En søgning i DDD Udvandrerdatabasen viste, at Rasmus var rejst til Amerika den 3. marts 1882, men det ser ikke ud til at hans kone på noget tidspunkt følger efter.
Rasmus blev født den 10. februar 1859 i Skelby, søn af Parcellist Ole Hansen Tønnesen og Ane Kirstine Friis. Han blev konfirmeret 1. søndag efter påske 1873, og præsten skriver om ham, at han har mådelige kundskaber og hans opførsel udenfor undervisningen er mindre god.
Rasmus blev gift med Hanne Cathrine Jensen i Idestrup den 4. november 1881, så de havde ikke været gift mere end fire måneder, da Rasmus rejste.
Cathrine blev født den 22. april 1862 i Idestrup, datter af Indsidder Jens Larsen og Ane Hansen. Da Cathrine bliver konfirmeret bor familien i Idestrup fattighus, og hendes far betegnes som fattiglem. Præsten giver hende karaktererne kundskaber tg og opførsel mg.
Cathrine fik sit første barn som attenårig, Jens Oluf blev født den 4. juli 1880 og Rasmus vedstår, at han er far til barnet. Hun har været gravid med det andet barn, da de gifter sig, men Rasmus når ikke at se barnet inden han rejser til Amerika, for lille Kristian Florentius bliver født den 8. april 1882, og præsten har noteret i kirkebogen, Faderen er for kort tid siden rejst til Amerika.
Jeg har gennemset folketællingerne 1890 på hele Sydfalster, men jeg har ikke fundet Cathrine og hendes børn, og som ovenfor anført har jeg heller ikke konstateret at de er rejst til Amerika.

Der var mange med navnet Rasmus Hansen, der rejste til Amerika, men jeg har alligevel prøvet at se efter ham i de Amerikanske folketællinger, Census. I Census 1900 i Illinois er der en Rasmus Hansen født omkring 1860, indrejst i USA 1882 og ugift arbejder. Brevet er skrevet fra Minnesota, som ligger noget nordligere, men der er trods alt gået 18 år. I Census 1910 i Texas er der en Rasmus Hansen, født omkring 1860, ugift og indrejst i USA 1882. Han ejer sin egen gård. Texas er noget længere væk, og det kan kun blive gætteri om nogen af de to er den Rasmus, der skrev hjem til Sognerådet.

 

Det var ikke alle, der rejste frivilligt af sted til det store land. Jeg fandt også et brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til samme sogneråd:

 16 marts 1881.

 Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om at faa Sønnen der er Smedesvend til Amerika. – For at kunne rejse dertil behøves mindst 200 Kr. foruden at han skal være forsynet med Klæder. Af dette beløb kan jeg skaffe ham 120 Kr. og de manglende 80 Kr. vilde jeg anmode Dem om, så vidt muligt, at tilvejebringe ved frivillige Bidrag i Sognet. Det maa jo anses ønskeligt at blive af med ham og Skatteyderne vil staa sig ved hver at give et lille Bidrag til denne Rejse saa jeg haaber det vil lykkes Dem at skaffe disse 80 Kr. – heraf vil vi forhaabentlig faa 10 Kr. af Etatsråden, altsaa mangler vi kun 70 Kr. Jeg hører vel nærmere fra Dem om det lykkes at skaffe Pengene. – I andre Sogne er det oftere lykkes. –

Venskabeligst
Eggers

Til
Sogneraadsformand J.P. Adrian
                                            Skjelby

 Sognerådet gav ingen penge, og jeg er ikke klar over om den uvorne knægt blev sendt til Amerika.
Lokalkendte vil måske undre sig over at det er forvalteren fra Orupgård, der ligger i Idestrup sogn, som Jeppe Veje henvender sig til, men de ældste af hans børn er født i Idestrup sogn og senere flyttet til Skelby. De bor dog allerede ved folketællingen i 1870 i Skelby, far, mor og fem børn mellem 2 og 9 år. De får to børn mere i 1871 og i 1873, to en halv måned før moderen Maren Knudsdatter døde den 21. august 1873, og så har Jeppe stået alene tilbage med syv børn mellem 0 og 12 år. Der står i kirkebogen ved moderens død, at de bor i Skelby fattighus.
Faderen Jeppe Jørgensen Veje døde i Skelby den 30. marts 1885, da er han stadig enkemand.