Herman Reiminch

Af Jørn Christiansen

Herman Reiminch er min 10x tipoldefar, han blev født omkring 1550 i Coesfeld, Westphalen i Tyskland. Han udvandrede til Danmark i begyndelsen af 1580erne på grund af voldsomme religionsstridigheder på hans hjemegn, Coesfeld lå i grænseområdet mellem katolikker og protestanter.

St. Lamberti kirke i Coesfeld er ombygget mange gange, men inde i kirken
 finder man dele fra dengang Herman formodentlig blev døbt her.

Her står jeg ved døbefonten fra 1504,
den er støbt i bronze af Reinholt Widenbrock.

Dette imponerende krucifiks er skåret i træ i midten af det 14^de århundrede,
og har således været der på Herman Reiminchs tid.

Herman Reiminch giftede sig omkring 1585 med Margrethe Schumacher, datter af borgmester Wilhelm Schumacher i Haderslev, der også kom fra Coesfeld. Omkring samme tid, den 5. marts 1585 fik Reiminch bevilling til at oprette det første Apotek i Kolding, det fjerde i Danmark efter København, Viborg og Haderslev. I Haderslev var apotekeren Antonius Battus også fra Coesfeld, han var svoger til Herman idet han var gift med Margrethes søster Mette.
I Kancelliets brevbøger står der: Tilladelse for Herman Reiminch til at oprette et Apothek i Kolding; han skal holde det vel forsynet med friske Urter, Specier, Konfekt og andet nødvendigt og sælge sine Varer til en rimelig Pris. Han skal være fri for al kgl. og borgerlig Tynge og maa med sit Apothek frit begive sig til hvilken Købstad han lyster, hvor der enten holdes Markeder, eller hvor Kongen holder Hoflejr, for at sælge sine Varer. Endvidere maa han holde Vinkælder ved sit Apothek, hvilken han skal holde forsynet med god Vin, saa Kongens Folk og andre Gæster i Byen kunne faa Vin til en rimelig Pris; det skal dog være de andre, som ogsaa have Bevilling paa at holde Vinkælder i Byen, uforment fremdeles at holde saadan.

Han må have tjent godt som apoteker, for 10 år efter, i 1595, byggede han dette storslåede hus i til sit apotek:

Huset er blevet restaureret flere gange, og det fremstår i dag som et af Danmarks prægtigste bindingsværkshuse. Bjælkerne i bindingsværket er udskåret med figurer efter tysk skik, og over døren er der et vers på plattysk, årstallet 1595 og initialerne HR og MR for Herman Reiminch og Margrethe Reiminch. Teksten er fra 55. salme og lyder på dansk, Kast din sag på Herren, Han skal forsørge dig:

Over vinduerne er der udskåret engle og man ser her nogle af de flotte udskæringer:

Herman Reiminch var også købmand, og gennem årene har der været flere købmænd på stedet. I 1825 blev gården købt af J. S. Borch. Gården er siden da blevet kaldt Borchs gård, og udover hovedhuset var der stalde og lagerbygninger omme bagved. Disse bygninger er blevet fjernet, de sidste så sent som 1970, og nu er der en parkeringsplads, som også kaldes Borchs gård.

Her ses bagsiden af huset fra parkeringspladsen.

Omkring 1585 blev der tegnet et prospekt over Kolding by, og de eneste bygninger fra tegningen, som stadig eksisterer, er Slottet og Sct. Nicolai kirke. På tegningen herunder kan man imidlertid se en stor tom grund syd for kirken, og det kan være her Reiminch har bygget sin gård:

 I 1582 blev der bygget et nyt Rådhus, som man ikke har andre tegninger af end den der kan ses på Rantzaus gamle prospekt ovenfor. Man har imidlertid i nyere tid lavet en rekonstruktion efter gamle kæmnerregnskaber og andre beskrivelser:

Man ser apoteket lige til venstre for rådhuset. Læg mærke til vindfløjen med kuglen på rådhuset, den blev i 1839, da rådhuset blev revet ned, flyttet over på apoteket, hvor den stadig sidder. Købmand Borch var en af drivkræfterne til opførelsen af et nyt rådhus, og han fik vindfløjen til sin gård mod at byen kunne få den tilbage hvis man ønskede det.

Den gamle vindfløj på Borchs Gård

Herman Reminch døde allerede i 1598, han blev begravet under koret i Sct. Nicolai kirke. Præsten skriver i kirkeregnskabsbogen, at han ”var en mærkelig god, from Mand og Købmand. Gud give ham en salig Opstandelse”.
Efter Hermans død fik enken Margrethe Schumacher kongelig bevilling til, at drive apoteket videre, Kanceliet skriver den 14. september 1599: Aabent Brev om, at Margrete Skomagers, Borgerske i Kolding og Enke efter Hermand Raiming, Apotheker sammesteds, fremdeles maa nyde den Benådning paa at holde Apothek i Kolding. Og så følger stort set den samme tekst som blev skrevet til Herman 14 år tidligere. Margrethe Schumacher blev kaldt Margrethe Skomagers i Kolding, og mange har ment, at hun var datter af en lokal skomager, men det er en fejl, hun var som ovenfor nævnt datter af Wilhelm Schumacher i Haderslev.
Margrethe døde i 1635 og blev begravet hos Herman under koret i kirken. Der har været et epitaphium for dem begge, der dog ikke findes mere, men arvingerne skænkede kirken et korgitter udført i samme renæssancestil som deres hus. Gitteret adskilte koret fra kirkeskibet, men det er nu flyttet og adskiller kor og sakristi.

Her ses det gamle flot udskårede gitter.

Herman og Margrethes efterkommere, de havde fem døtre, rummer mange kendte personer gennem mange år.

Datteren Bodil giftede sig med Johan Garmann, og de rejste til Norge hvor der opstod en stor Garmann slægt. De er også 3x tipoldeforældre til den kendte norske digter Johan Herman Wessel.

Datteren Catharina blev gift med Baltzar Brabrand, som blev apoteker efter svigermoderen i 1622. Catharina overtog apoteket efter Baltzars død i 1644, og drev det til hun døde af pesten i 1654, 62 år gammel.

Anneke, min 9x tipoldemor, var gift tre gange, først med Gert Grave, provisor ved Kolding apotek, han kom også fra Coesfeld. Gert døde barnløs i 1619. Anneke giftede sig derefter med slotsskriver Jeremias Hansen Wolf og de fik tre døtre og en søn. Sønnen Hans blev præst i Vejle.
Datteren Maren giftede sig med Johan Reiminch, som må formodes at være en slægtning.
Datteren Anna giftede sig med præsten Ancher Sørensen, som blev stamfader til den kendte Anchersen slægt.
Og endelig datteren Margethe, min 8x tipoldemor, som blev gift med professor Jørgen Taulov.
Efter Jeremias’ død i 1636 giftede Anneke sig med borgmester i Kolding Morten Nielsen Panck, og de fik så vidt vides ingen børn. Anneke døde, som sin søster, af pesten i 1654. Blandt Annekes efterkommere kan nævnes arkitekt H.C. Glahn, komponist P.E. Lange-Müller og musikeren Jan Glæsel.

Den sidste af Herman og Margrethes døtre, Margrethe en tvillingesøster til Maren, blev gift med Lüder Henriksen Spleth, som senere blev borgmester i Kolding.

Redigeret 15. juli 2011