Det er menneskeligt at fejle – nogle få eksempler på, at præster er også mennesker

Når vi i dag snakker om præstegården, er det nok de færreste, der tænker på, at præsten i tidligere tid ikke blot var præst, men også drev gårdbrug.

Et eksempel herpå er Roslev-Rybjerg ved den første folketælling i 1787. Præstens husstand omfatter foruden ham selv, kone og børn: Mademoiselle underviser børnene, 1 ugift pige på 28 år, 1 Aulskarl, 1 nationalsoldat (de var udstationerede til arbejdstjeneste rundt på gårdene), 1 Koe Hyrde, 1 Faarehyrde. De sidstnævnte 6 alle tjenestefolk.

På Fur ser vi 1801 følgende: Iver Nielsen Arrøe, ugift Sognepræst på 61 år, 1 Capellan, Chatrine Møller, også ugift. Cappelanen og Chatrine er præstens søsterbørn. Desuden er der
1 Aulskarl, 1 Ladekarl,  1 Rygter, 1 Huusholderske,  1 Bryggerpige og 1 Kiøcken Pige.

Noget tilsvarende ses alle andre steder, så der er ikke noget at sige til, hvis præsten har haft sine tanker andet steds end ved kirkebogen, og derved kunne komme til at fejle.

Jeg skal her komme med nogle eksempler:

1. Min 2 x tipoldemor Bodil Bodilsdatter (min morfars oldemor på spindesiden) blev født omkring 1783 i Aasted sogn. Dette er ikke bekræftet, da det er umuligt at finde hende i kirkebøgerne i Nordsalling. Det besynderlige er, at jeg heller ikke kan finde hende i Folketællingerne i 1787 og 1801. Faderen er ikke altid opført sammen med familien, men på den gård, hvor han tjente.

Hun angiver selv ved at være født i Aasted, men ved hendes død står, at hun er fra Nissum. Nissum og Aasted er 2 små nabosogne. Dåbsattester var vel på det tidspunkt ukendt. I kirkebogen ved hendes død står hendes far angivet at være Bodil Simonsen, og han boede i Aasted sogn, hvor man finder familien. Bodil havde 3 andre søskende født i 1781, 1788 og 1792. Ifølge en garvet slægtsforsker er der ingen tvivl om, at det er Bodil Simonsen, der er hendes far, og præsten har så ”bare” glemt at indføre hende i kirkebogen!

2. Min 2 x tipoldefar (min farmors oldefar på sværdsiden) er født  27 juni 1809 på Ørndrup Mark uden for Karby på Mors. Han var tvilling, men præsten har tilsyneladende glemt at indføre søsteren, Kirstine Marie, for hun føjet ind på et senere tidspunkt, hvilket ses tydeligt. Der er ingen tvivl om, at nummer 15 er skrevet til på et senere tidspunkt og alle de efterfølgende indførelser er også rettet frem til nummer 23, der er født i oktober.

Kopi af siden i Karby kirkebog

Min teori er, at præsten opdagede fejlen, da Kirstine døde i oktober måned og skulle begraves. Han skulle finde hendes fødsel, men kunne ikke, og opdagede, at han havde glemt at indføre hende, derfor blev hun ”puttet ind”. Hun blev begravet den 22., hvilket stemmer overens med at der i kirkebogen er rettet på de fødte, så den første fødsel, der ikke er rettet er en dåb den 29. oktober. Man ser i øvrigt også, at præsten har fået byttet om på indholdet i kolonnerne med barnets navn og forældrene  ved dåben lige efter Jeppe og Kirstine Marie.

Præsten er 34 år, ugift og har en husholderske + yderligere 7  tjenestefolk. Der er altså ikke tale om en gammel, måske begyndende senil præst. Han er i øvrigt stadig præst i sognet i 1834, nu også Amtsprovst. Han er blevet gift, har en kappelan og en husjomfru + 8 andre tjenestefolk.

Et sidste eksempel, men uden for familien, er en præst fra begyndelsen af 1700-tallet, der sandsynligvis gør status til nytår over, hvad der er sket i sognet det forløbne år. Hans sidste indførsel et år lyder i hvert fald:

Forhen i det forgange år også begravet – og så 3 navne.

Som det ses på disse få eksempler, kunne præsten altså godt glemme at få alt skrevet ind i kirkebogen – til stor ærgrelse for slægtsforskerne, for det er måske i nogle tilfælde årsag til, at vi ikke kan finde en bestemt anes fødsel, død eller andet.

Skrevet af Lene Astrup 10. januar 2012