Frands Nicolai Svendsen Leth.

Af Jørn Christiansen

Frands Nicolai er min 5 X tipoldefar, han er født omkring 1707, men jeg har ikke fundet hans fødsel, kirkebogen i Albøge/Lyngby, hvor han formodentlig er født, begynder først i 1716. Hans far var Svend Leth Thomsen Lyngbye døbt i Hørby på Sjælland den 17.juni 1668, forpagter af Pes mølle i Lyngby på Djursland, og hans mor var Cathrine Sidone Frandsdatter Funth født omkring 1672. Frands Nicolais far døde i 1720 og hans mor, der giftede sig igen med birkedommer Hans Mathiassen, døde i 1723. Ved skiftet efter moderen  i 1724 oplyses det at Frands Nicolai er i tjeneste hos Regiment Quartermester Falch.
Den 21. marts 1737 ansøger Frands Nicolai om en ledig "Controlleur" stilling ved Randers Toldsted, han anfører i ansøgningen, at han de sidste 5 á 6 år har tjent hos Admiral Rosenpalm. Rosenpalm var direktør i Brand- og Vandkommisionen i København. Der var 70 ansøgere og Frands Nicolai fik ikke stillingen.
Frands Nicolai bliver gift med sin første kone, Cathrina Sophia Simonsdatter, i Bremerholm kirke i København den 22. maj 1740. Cathrina Sophia blev døbt i Bremerholm kirke den 30. januar 1710. Ved vielsen kalder han sig Frands Nicolai Svendsen Leth, og det er det eneste sted, jeg har set ham bruge navnet Svendsen. Senere på året den 12. december får han udstedt borgerskab som brændevinsbrænder. Han bor formentlig allerede da i Øster Quarteer matrikel nummer 293, det vil sige i Hummergade, men jeg finder ham første gang i Hummergade i en skatteliste fra 1741-42. Ejendommen matrikel nummer 293 bliver tilskødet Cathrina Sophias far Simon Jensen den 15. juli 1695. Simon er Køkkenskriver på Slottet, og da han dør gifter hans kone Anna Nielsdatter sig den 14. april 1712 med Øltapper og Brændevinsbrænder Jens Nielsen, som så ejer ejendommen, indtil den bliver overtaget af Frands Nicolai omkring 1740. Jens Nielsen er ikke død, da Frands Nicolai overtager brændevinsbrænderiet. Man må tro, at Frands Nicolai har arbejdet for Jens Nielsen, måske endda lært faget hos ham, inden han i 1740 gifter sig med husets datter.
Den 11 september 1743 bliver Frands Nicolai udnævnt til Rodemester for Øster Quarteer. En rodemester var blandt andet skatteopkræver i en rode, som var et nærmere afgrænset område i byen. Rodemestrene var ledet af en Oldermand, som de stod til ansvar overfor.
Frands Nicolai var blandt de første medlemmer, da Københavns Brændevinsbrænderlaug blev stiftet den 17. oktober 1741, og han var deres oldermand fra den 10. oktober 1757 til han blev afløst den 14. februar 1764.
I Norsk Slektshistorisk Tidskrift, hvor han er nævnt i forbindelse med sin søn, Svend Nicolai, står der, at han var værtshusholder i Hummergaden og senere brændevinsbrænder i Laxegade. Sandheden er nok, at han var det samme på begge adresser, for i forbindelse med Brændevinsbrænderlaugets stiftelse udgav kong Christian VI en forordning, der sagde, at det kun var brændevinsbrænderne, der havde tilladelse til udskænkning.
Cathrina Sophie Simonsdatter dør barnløs kun 34 år gammel i maj 1744. Hun blev begravet på Bremerholms kirkegård den 6. maj 1744. Frands Nicolai bliver derefter gift med Mette Marie Jensdatter Lund. Jeg har ikke fundet deres vielse, men de får deres første barn Svend Nicolai den 25. januar 1746. Det næste barn kommer den 31. juli 1747, og det er min 4 x tipoldemor Birgitte Cathrine, så følger Jens efter den 26. december 1749. I 1755 får de Niels, som dør af brystsyge 4½ år gammel i 1759.

Kongens Smedemester Hans Ulriksen Svitzer skænkede i 1646
denne aparte døbefond til Holmens kirke, den blev brugt indtil
1757, da den blev afløst af en hvid marmor døbefond, og det vil
sige, at de fire eller fem ældste børn er døbt i denne døbefond.

Selve dåbsfadet fra 1646 bruges stadig i kirken, selv om det dog 
blev omstøbt i 1757 for at blive tilpasset den nye marmor døbefond.

På et tidspunkt i 1755 flytter familien til Laxegade matr. no. 311. På Geddes kort fra 1757 kan man se, at det er en ret stor ejendom eller gård, de flytter til, i modsætning til det de kom fra i Hummergade. Frands Nicolai ejede også naboejendommen matr. No. 310, og to ejendomme i parallelgaden Dybensgade matr. no. 287 og 288, alle fire ejendomme grænsede op til hinanden. De har helt sikkert haft køer, for det havde brændevinsbrænderne dengang. Køerne spiste affaldet efter brændingen, og i lavets protokol er det i 1780 nævnt, at der er 680 køer fordelt på 300 brændevinsbrændere. I tiden omkring lavets start brugte man rug og hvede til fremstillingen af brændevinen, og ved en kongelig resolution af 5. december 1774 blev det bestemt at brændevinsbrænderne kunne købe den rug, der blev solgt på torvet efter, at bagernes oldermand havde afgivet attest på at det var ubrugeligt til bagning. Omkring 1757 kom sukker ind i billedet som råvare, og der kom en diskussion om, hvad der var bedst.
Frands Nicolai og Mette Marie får tre børn mere, medens de bor i Laxegade, Fridrich Christian født den 5 juni 1757, Christiane Sedone født den 9. juli 1760 og endelig Niels født den 18. august 1762.

Udsnit af Øster Kvarter med en del af Laxegade og Dybensgade.

Allerede i slutningen af 1600 tallet blev der ført drikkevand ind til København udefra. Man skelnede mellem springvand og pumpevand. Springvandet kom fra Emdrup sø, der lå højere end byen, så vandet kom med et naturligt tryk, om der var andre brugere end hoffet, er jeg ikke klar over; den ældste springvandsledning var fra 1578. Pumpevandet kom fra Peblinge- og Sortedamssøerne, og det måtte pumpes op. De enkelte kvarterer i byen havde deres eget vandkompagni, og Frands Nicolai var tilknyttet Bremerholms Pompe Wands Compagnie. I kompagniets Journal fra den 30. maj 1761 består ledelsen af Vandmester  H. J. Rohrman, Vandinspektør Hans Wilhelm Schreve og otte adjungerede interessenter, hvoraf den førstnævnte er Frands Nicolai Leth. Den 1. januar 1764 er Frands Nicolai blevet 2. Vandinspektør sammen med Schreve, og det skal bemærkes, at samme Schreve var Oldermand for brændevinsbrænderlauget, da det blev stiftet, og Frands Nicolai blev det efter ham i 1757, til han selv gik af den 14. februar 1764.
Vandinspektørerne havde opsyn med søerne, vandledninger, vandhaner, og de havde også opsynet med grøfterne til spildevandet.
Mette Marie dør den 8. marts 1782, og i december måned sælger Frans Nicolai ejendommen. Christiane Sedone er nok den eneste af børnene, der stadig er hjemme, og min antagelse af, at hun bor hjemme, beror på, at ved folketællingen i 1787 bor hun sammen med sin far i Vindeby på Vestlolland. Hvordan er de så endt der? Den ældste datter Birgitte Cathrine blev den 25. september 1772 gift med Georg Hahn, der var sognepræst i Købelev og Vindeby, så den gamle Frands Nicolai er flyttet ned til sin ældste datter og Christiane Sedone er flyttet med, og passer ham muligvis, til han dør den 19 april 1793. Hans svigersøn begraver ham i Vindeby kirke, og der står således i kirkebogen:
Fredagen den 19 April om Morgenen Kl 8 døde Hr Frands Leth, og blev begravet den 28 Ejudem med Sang og Klokkers Ringning Gl: 86 År mindre end 11 Dage. Han ligger begravet i Kirken lige for Prædikestolen imellem den store Sten ved Knæfaldet og den anden store Sten ud for Prædikestolen, og han var Fader til S:P: Sognepræsten Hr. Hahns Kone.
Christiane Sedone blev senere gift med skibskaptajn Frederich Georg Meredin, og de efterlod sig tre børn. 
Svend Nicolai blev tolder og konsumptionskasserer i Christiania (Oslo), og han var gift først med Bolette Junge og sidst med Johanne Sophie Lassen, og de efterlod sig ingen børn. 
Niels blev også toldkasserer i Norge, det var i Molde, og han blev gift med Johanne Andrea Mülenphordt, de efterlod sig tre børn. 
Jens blev skoleholder i Esbønderup, han blev gift med Ellen Kirstine Ruud, og de fik to børn.
Fridrich Christian ved jeg ikke så meget om, han er ikke at finde i folketællingen 1787, han er muligvis død som ung, men han kan jo også være rejst udenlands.

Frands Nicolais underskrift. Se her hvordan han udviklede sin underskrift.

 Kilder:           Norsk Slektshistorisk Tidsskrift
                      Personalhistorisk Tidsskrift
                      Københavns ejendomme 1377 - 1728 af H.U.Ramsing
                      København Brændevinsbrænderlaug af T.Hansen
                      Brændevinsbrænderlaugets Protocol
                      Bremerholms Wand Pompe Compagnies Protocoll
                      Skattelister på Københavns Stadsarkiv
                      Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden i 1728
                      Kirkebøgerne fra Bremerholms Kirke og Vindeby kirke
                      Løvenholm Gods skifteprotokol 29 januar 1724.
                      Dr. Flemming Winther, Kiel.

                   Redigeret 18. oktober 2011