Oluf Nielsen Gade
Skrevet af Lene Astrup

 Oluf Nielsen Gade eller Ole Nielsen Gad som han også blev kaldt (min 5x tip-oldefar), blev født omkring 1680. Hans første kone, Dorthe Pedersdatter, blev født omkring 1685. Hvor de kom fra, da de flyttede til Lendum i Selde Sogn, er indtil videre et åbent spørgsmål, men de må være blevet gift og i det mindste have fået datteren Mette, før de dukkede op i Selde sogn, da hun ikke optræder i Selde kirkebog.

Første gang, de figurerer i Selde kirkebog, var da de i oktober 1706 fik døbt sønnen Niels. De boede da i "i Bolet i Lendum." Som det så ofte skete dengang, blev drengen kun et par måneder gammel, men året efter fik de igen en søn, som de kaldte Niels. Denne gang angaves de at bo "paa gaden i Lendum". Han var deres sidste fælles barn og blev kun 23 år gammel, idet han døde i 1730.

 I 1719 udstedtes en ny fæsteforordning, som sagde, at der skulle udstedes fæstebrev til fæsteren, og Ole fik som andre officielt fæstebrev fra Kjeldgård på sin bolig i Lendum. Efter en ny landmåling på Matriklen nr. 10 ses det ifølge fæstebrevet, at den havde et jordtilliggende på lige under en tønde hartkorn (5 skæpper og 2 album) - mere end ingenting, men ikke så forfærdelig meget mere. Ud over hvad jorden kunne give til familien og måske et par får, har Ole sikkert være daglejer - højst sandsynligt på Kjeldgaard.

Ole var ikke helt afholdsmand, det kan man vist godt slå fast uden at fornærme nogen. Oles drikkevaner ved vi selvfølgelig ikke meget om, men det kan da med sikkerhed fastslås, at han i hvert fald een gang satte præstens tolerance på dette punkt på for stor en prøve:

2. søndag i advent 1740, da han var omkring 60 år, havde præsten indkaldt ham til at gøre offentligt skriftemål (Public Absolveret), hvilket ville sige, at man i forbindelse med gudstjenesten over for hele menigheden skulle bekende og angre sin synd. Oftest var det ”for begaaet lejermaal”, hvilket vil sige ”overtrædelse af det 6. Bud. 
Ole skulle imidlertid gøre bod for sine alkoholiske synder ("Druckenschab"!). Men ak, skriver præsten, "ieg maatte dog med uforretted sag gaae fra ham, og hand denne gang ei blev admitteret til Guds bord for hans ubodfærdigheds schyld."

Et halvt års tid senere, den 11. juni 1741, lykkedes det dog Ole at få den rette syndsbevidsthed gravet frem, så han kunne få tilgivelse: hin dag "blef publice absolveret Ole Gad af Lendum for hans uværdige beredelße til det Høyværdige Alterens Sacramente, sidste gang hand stod Skriftte."

På det tidspunkt, under Christian den 6., der regerede i årene 1730 - 46, blev der indført ret streng pietisme. Det betød bl.a., at teatre blev forbudt, og det eneste, der måtte synges var salmerne i kirken, ligesom befolkningen blev mere eller mindre tvangsindlagt til at følge alle kirkelige handlinger. Det har jo nok knebet gevaldigt for den gode Ole at overholde disse sidste regler.

Oles første kone nåede lige at få hans genindlemmelse i menigheden med, men så heller ikke mere: "d: 23 Julii blef Jordet Ole Nielsens hustrue af Lendum, nafnlig Dorthe Pedersdaatter, 56 Aar gammel." Det var også i 1741.

I løbet af 1741-42 giftede Ole sig igen. Hans nye kone, Karen Nielsdatter, var omtrent 25 år yngre end han selv, så med Karens alder var det uundgåeligt at påbegynde en ny børneflok, hvilket var ganske almindeligt.:

16.12.1742 døbtes sønnen Christen
26.12.1745 sønnen Niels, min 4 x tip-oldefar, der døde oktober 1800 som gårdmand i Floutrup.
13.3.1748 datteren Kirsten (der blev gift med gårdfæsteren Christen Christensen Tækker i Yttrup) 
6.1.1751 datteren Dorthe, opkaldt efter Oles første kone.

Ole døde altså med småbørn omkring sig. Endnu inden den yngste var blevet to år "blev jordet Ole Nielsen Gaad af Lendum". Det skete den 17. december 1752, og han angaves da at være 72 år gammel.

 "Enken Karen Nielsdatter Gaad i Selde, æt: 63 Aar" blev begravet den 11. december 1768.

Som et Kuriosum kan fortælles, at Oles tipoldebarn, Johanne Rasmussen blev gift med Peder Kristian Vistisen. Da han døde i 1905 har præsten skrevet følgende i kirkebogen under bemærkninger: "Alkoholisme"

Sidst redigeret 10. februar 2012

Kilder: Asbjørn Thomsen, Selde kirkebog og Kjeldgårds fæsteprotokol