Christen Andersen Astrup

Min tipoldefar har ganske givet haft et ikke helt uspændende liv, men sikkert også hårdt, og hvor det formentlig også er lykkedes ham at komme op ad den sociale rangstige.

Christen Andersen Astrup født 30. september 1820 som det ældste barn af Anders Christensen. Hans far var 41 år, da han blev født, og hans mor Karen Marie Jørgensdatter (Hellegaard) var 23 år. Vi ser altså en forholdsvis stor aldersforskel, men det var ganske almindeligt, især hvis en af dem havde været gift før. Det var nu ikke tilfældet her.

Han fik yderligere 4 søskende, Jørgen født i 1823, Jens i 1826, Mette i 1827 og endelig Karen i 1829.

Faderen, Anders Christensen Astrup, dør allerede i begyndelsen af maj 1831 og så står Karen Marie dér med 5 ukonfirmerede børn – en meget svær situation i 1831, hvor der ingen socialforsorg var.

Vi ser som oftest i kirkebøgerne, at hvis konen dør, så gifter manden sig igen i løbet af få måneder, han skulle jo have husholdningen til at fungere, samt have en barnepige. Omvendt, når manden døde, så blev konen gift ret hurtigt, hun skulle have en forsørger. Det sker imidlertid ikke for Karen Marie, som var alene med de 5 børn i godt 7 år, helt frem til august 1838, hvor hun bliver gift med Jens Andersen. Hvordan hun har klaret sig som enke med de 5 ukonfirmerede børn, ved jeg ikke, da begge hendes forældre er døde og ikke kunne træde til, men børnene har formentlig måttet klare dyrene og til dels marken. Det var dengang almindeligt, at børnene hjalp til, så snart de kunne. Drengene var jo også så store, at de sikkert også hidtil har hjulpet til

Efter at hun har giftet sig igen, får Christen 2 halvsøskende, Anders født i juni 1839 og Ane født i 1842, men så har det vel heller ikke været muligt for Karen Marie at få flere børn med sine efterhånden 49 år. Christen bor hjemme endnu i folketællingen 1834, 14 år gammel.

Hvordan går det nu Christen?
I lægdsrullerne og kirkebøgerne har det været muligt at følge en del af Christens bevægelser, han bliver hjemme i sognet, men har sandsynligvis plads som tjenestedreng. Ved folketællingen i 1840 tjener han hos præsten Pastor Niels Munk Plum. Her bliver han til sidst på året 1842, hvor han er at finde som nr. 19 på afgangslisten, men hvor han så opholder sig det næste halve års tid, står hen i det uvisse.

Fra 1. april 1843 er han ved Dragonregimentet i Randers, hvor han er til 1848. Mens han står opført som værende i Dragonregimentet, bliver han udstationeret og er hos Jens Andersen i Roslev i kantonnement[1]. Det er formodentlig ikke et tilfælde, at det er en Jens Andersen, han er hos, det er højst sandsynligt, at det var stedfaderen!

Hvor længe han er her, er stadig et spørgsmål, for han er ikke at finde i hverken tilgangs- eller  afgangsregistre i kirkebogen, og ej heller i det almindelige jævnførelsesregister i Roslev, men jeg går ud fra, at han er der frem til 1. oktober samme år. Da kan man se i den militære stambog, at han er udnævnt til underofficer, og overføres til Eskadron tal No. 16. Han bliver underkorporal. Hvorvidt der senere sker en forfremmelse, ved jeg ikke.

Ved folketællingen i 1845 i Randers er han som underofficer logerende hos Mariane Nielsdatter i Slyngborggade. Hun er da enke efter Murer Axel Andersen og har 3 børn, Niels Nicolay på 15 år, Anders på 13 og Anton på 10. De to, Ckristen og Mariane, fatter åbenbart sympati for hinanden for den 6. marts 1846 bliver de viet i Randers, og hun er ved vielsen ganske rigtigt enke efter murer Axel Andersen. Det er sikkert her Christen lærer murerfaget, hvilket viser sig ved de kommende folketællinger

I lægdsrullen står som sagt, at han er i Randers til 1848, men intet mere om den militære karriere, før han hjemsendes. 
Nu ved jeg imidlertid, at han har deltaget i krigen 1848 - 50. Se mere herom senere.

Jeg finder ham igen i folketællingen i 1850, hvor han og Mariane stadig bor i Slyngborggade med de 2 af hendes sønner, Niels Nicolay på 21 og Anthon på 15, der er tømrerlærling. Anders, derimod, er ikke mere hjemme. Mariane er navngivet til Mariane Olesen, ganske som folketællingen i 1845, og Christen står anført til at være murersvend. De er dog opført i Slyngborggyden, men når man ser på kortet over Slyngborggade, er det let at forestille sig, at der et sted har været en gyde, hvor 2 sidehuse ligger ganske tæt, og de kan så have boet på hjørnet. Der bor 4 familier i huset.

Ved folketællingen i 1855 ser billedet omtrent ligeså ud. Christen er stadig murer, og Anthon arbejder nu som skibstømrer, og Niels Nicolay som murersvend. Der er stadig 4 familier i huset, igen benævnt Slyngborggade.

Vi kan sikkert gå ud fra, at de 2 sønner har været hjemme, til Mariane og Christen flytter til Roslev året efter. Årsagen til, at de netop nu flytter, kan der kun gisnes om, men en mulighed kan jo være, at Marianes drenge nu kan stå på egne ben..

Christen har ”taget afskedsfordes” i 1852, og der står ”No 99” eller ”M 99”, men det kan ikke være hans soldaternummer, og jeg har heller ikke fundet en lægdsrulleforkortelse, der passer med "M 99". Han er på afskedssession 31/5 1853. Udskrivningsalderen på det tidspunkt ville for Christen være, når han blev 50 år.

Christen har deltaget i Den slesvigske Krig i flere af årene 1848, 1849 og 1850. Mere herom senere.
Christen var, som det også fremgår af lægdsrullen, ved 5. Dragonregiment, og af stambogen fremgår, at han var ved 4. Eskadron med no. 16. Han bor altså i Randers indtil den 22. april 1856, hvor han dukker op i Roslev sammen med konen Mariane Nielsdatter, der er 57 år. Nu opgiver han navnet Christen Astrup.

Christen tilbage i Roslev
Christen og Mariane angives at være Husfolk og har ingen børn, men ved folketællingen i 1860 har de 2 plejebørn fra Grinderslev, Jensine på 15 år og Niels på 12 år, begge født i Grinderslev af forældrene Jens Nielsen og Mette Jensdatter. Forældrene døde med kort mellemrum i 1856, først Mette den 5. marts, og så Jens den 10. august. Jeg formoder, at børnene så er kommet til Christen og Mariane ikke længe herefter. 
Mariane er født i Vellev sogn i Houlbjerg Herred – det østligste af Viborg amt – kun ca. 10 km fra Randers. Hendes forældre er Niels Christensen og Anne Christensdatter og ved FT 1801 har Mariane 4 søskende. 
Mariane dør i marts 1867 og Christen står alene, men formentlig bor plejebørnene ikke mere hos ægteparret, da de nu vil være så gamle, at de er ude at tjene. 

Christen får et barn i december 1869, der døbes Niels Andersen Astrup, og hvis mor Karen Nielsen også er fra sognet. Måske har det været meningen, de skulle giftes, de blev det ikke. Niels konfirmeres 20. april 1884 i Lyby kirke. Herefter er der ingen spor efter ham i sognets kirkebog, men i september 1915 dukker han op i Rybjerg. På det tidspunkt bor han i Kirkeby og er gift med den 19-årige Christine Jensen Ørberg; de får datteren Karen Marie døbt. Deres vielse har jeg ikke kunnet finde, hverken i Roslev, Rybjerg eller omliggende sogne. Parret får frem til 1930 endnu 2 døtre og 3 sønner. De 2 yngste børn, 1 pige og 1 dreng født i henholdsvis 1929 og 1930 dør dog som helt spæde. Selv om han bor i Rybjerg sogn, nabosognet til Roslev, ser det ikke ud, som om han har noget med Astrup-familien at gøre, idet der aldrig ses nogle fra den familie, som er faddere til hans børn. Det udelukker naturligvis ikke, at der har været et vist samkvem, men det ved jeg intet om

Imidlertid har Christen vist fået andre interesser end Karen, for i hvert fald kommer min tipoldemor, Kirsten Nielsen fra Krejbjerg, til sognet november 1869 for at tjene hos Murermester Christen Andersen Astrup, som det står i tilgangslisten. Hun har også et barn før ægteskabet, Marinus, der er født hjemme i Lundahl hos forældrene, Niels Espersen, der er født i Waddum i Lihme Sogn og Maren Kirstine Nielsdatter født i Stouby ved Breum, i oktober 1868. Christen gifter sig nu med en kone, der er 20 år yngre end han selv.

Som parentes bemærket kan indskydes, at jeg har haft den antagelse, at Marinus til dels er vokset op hos dem, for ved hans død i 1943 står der ved hans navn, Marinus Jensen (Astrup). Denne teori har jeg fået bekræftet af min fars kusine, Else, idet hun mener at have hørt, ”at de har taget ham til sig”. Marinus var cementstøber og boede i Roslev.

 
Christen og Kirsten

Da Christen står som murermester i 1869, hvor Kirsten kommer for at holde hus for ham, må han i de forløbne 10 år have taget erhvervet op og slået sig ned som murermester

Christen og Kirsten bliver viet 12. november 1872, og det første barn, Karl, er allerede på vej. Han bliver født 14. juni 1873 og bliver min oldefar. De får yderligere 5 børn, Mariane født i 1874, Anton født i 1876, Jens i 1878, Karoline i 1881 og endelig Ane Mine som rosinen i pølseenden i 1884.

Han gør det, økonomien til trods,  imidlertid godt, og den ældste søn, Karl , der har giftet sig med Ane Vistisen, bliver tømrermester, et erhverv der siden har fulgt efterkommerne, idet alle 3 af Karls sønner også lærer faget. Disse sønner giver det igen videre til børn og/eller børnebørn.
Som det ses i Skøde- og panteprotokollen, har økonomien ikke altid været i den bedste orden i Karls familie, for der har været optaget adskillige lån med pant i huset.

Christen køber et hus på Sallingsundvej 15 (matr. No. 26A), kan man læse i tingbogen den 2. oktober 1857. Dette hus er med stråtag, og i øvrigt nedrives huset i 1910, hvorpå der bygges et nyt hus på 11 fag. I huset var der både beboelse og værksted, det sidste i gården. Her får sønnen Karl tømrervirksomhed, og der er stadig tømrervirksomhed på stedet.

Christens militære karriere:
Christen har som tidligere skrevet deltaget i Den slesvigske Krig af 4 omgange i årene 1848, 1849 og 1850. Da erindringsmedaljen blev indstiftet/uddelt i 1876, søgte og modtog han denne. En del af ansøgningerne blev afvist med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde været i aktiv krigstjeneste. Christen var, som det også fremgår af lægdsrullen, ved 5. Dragonregiment, og af stambogen fremgår, at han var ved 4. Eskadron med no. 16.

Efter hans egne oplysninger på ansøgningsskemaet til erindringsmedaljen deltog han fra 1. april 1848 til 27. oktober samme år, og så igen fra 10. marts 1849 til 17. januar 1850.  Så tog han igen af sted 23. maj 1850 og vendte hjem foråret 1851.

(Tryk på ansøgningen for stort format)

Her ses Christens ansøgning om medaljen

Christen var befalingsmand under krigen, og han blev hverken såret, invalideret eller taget til fange under krigshandlingerne. Jeg har aldrig hørt om medaljen, før jeg gik i gang med slægtsforskning, og har ikke kunnet finde oplysninger om, hvor den er blevet af, men i efteråret 2010 fik jeg henvendelse fra en efterkommer, (Jens) Erik Astrup, der havde medaljen.  
Eriks farfar, Jens (en bror til min oldefar Karl) havde haft medaljen, som skulle gå videre til den ældste søn. Denne, gartner Kristian Aages søn, var ikke interesseret i den, hvorfor han gav den til Karl Vilhelms søn (Jens) Erik, og således er den havnet hos ham.

Sidst i juni 2011 besøgte jeg Erik og hans kone, og fik ved den lejlighed mulighed for at tage et foto af medaljen. Men ikke nok med det! Han har højst sandsynligt også deltaget i krigen i 1864, for også den medalje var Erik også i besiddelse af. Jeg har dog ikke hidtil kunnet finde noget i arkiverne, der kan bekræfte det. Jeg ville jo mene, at det burde fremgå af hans stambog, men det er ikke tilfældet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at han ikke kan have været med, for rent aldersmæssigt er det muligt. Men ikke nok med det: Jeg har tidligere set efter en ansøgning fra ham, dog uden held, og derfor var det slået ud af hovedet som en mulighed. Nu har jeg set medaljen, som han fik for den deltagelse, og så må der jo "graves" lidt i arkivalierne igen. Herunder kan denne sidste medalje ses.

50 år efter 3 års-krigens start blev det muligt for veteraner at søge om en jubilæumsgave, Denne gave var på 100 kr.som engangsbeløb. Christen søgte om gaven, og fik følgende ord med på vejen som anbefaling - formentlig fra sognerådsformanden:

Ansøgeren er en stræbsom og ædruelig Mand, værdig
til Jubilæumsgave og anbefaler man paa det
bedste denne Ansøgning, idet man tilføjer
at Oplysningerne om Formueforhold er i
Overensstemmelse med Sandheden.

        Roslev Rybjerg Sogneraad 4. Juni 1898

                p. A. V

                Niels Pedersen

Christen blev bevilliget beløbet. I 1906 blev det igen muligt at få del i en gave, denne gang en Hædersgave, der var på livstid, et beløb på 100 kr. årligt. Også dette beløb blev han tildelt, men det var ikke længe, han havde fornøjelse af det, for han døde allerede 2 år efter, sidst i juni måned 1908.

Jubilæumsansøgning      Hædersgaveansøgning

At Christen er ældedes i løbet af de 8 år ses tydeligt på hans underskrift, den 1. fra 1898, hvor han er 78 år gammel:

Og her fra 1906 med en mere rystende hånd, men han er også efterhånden blevet 86 år.

Læs eventuelt om 5. Dragonregiment her.

Christen Andersen Astrup dør den 28. juni 1908, 88 år gammel.

Skrevet af Lene Astrup (Sidst redigeret den 15. juli 2011)

Kilder:

Kirkebøger
Folketællinger
Lægdsruller og stambøger
Christens ansøgninger
Pante- og skøderegistre
Erik Astrup